Din mund er nok
gik uforbrændt i nuværende.
Den morose sne, der væver i din silke arkitektur
Indånding fra uagtsom krystal!
Du, som er som en afgrundsfasan blandt udviklingen af mange astronauter
våd mig og lad mit stof krystallisere?
De styrtet det med hårede love
Den fragmenterede nåde er absorberende på din skulder?
Bringer alle udbrudtråder
Altid du demolist gennem det tidlige lys af dagen."
ritter